Du er her > Projektet > Projektets problemstillinger

Projektets problemstillinger

For folk i Karatu Distrikt er der 3 store problemer forbundet med den måde, der i husholdningerne bliver brugt energi til madlavning. Hvor det i de fleste husholdninger sker over et åbent ildsted, med tre sten hvorpå gryden kan stå og brændet skubbes ind imellem stenene.

Denne form for brug af energi er meget ineffektiv og forurener meget, dette er årsagen til de 3 problemer.

Arbejdsbyrde
Brugen af et ineffektivt ildsted kræver store mængder af brænde. En typisk husholdning bruger dagligt ca. 13 kg brænde til madlavning og opvarmning af vand. Det er traditionelt kvindernes arbejde at sørge for, at der er brænde tilstede samt at bruge dette brænde, da alt omkring husholdningen er kvindernes arbejdsområde.

Befolkningstilvæksten har betydet. At det er blevet vanskeligt at finde brænde tæt på landsbyerne hvor folk bor. Kvinderne må derfor søge brænde længere væk, typisk 4 – 6 km væk fra hvor de bor.

Brænde indhentning vil derfor typisk for en kvinde indebærer at de hver anden dag må gå 4- 6 km ud sanke brænde fra jorden eller skære grene af træer. Der samles på den måde et læs brænde som typisk vejer ca. 24 kg. Dette læs skal herefter bæres hjem på ryggen i nogle snore. Dette er hårdt arbejde som typisk tager 4 – 5 timer hver anden dag. Dette er en stor arbejdsbyrde for kvinderne, som i forvejen har mange andre arbejdsbyrder. Indsamling af brænde tager også arbejdskraft, som kunne have været brugt til mere produktive formål i landbruget.

Mange kvinder ser indsamling af brænde som et af deres største problemer.

Sundhedsrisiko
Madlavningen foregår som oftest i et primitivt køkken eller den del af huset, hvor opvarmningen af maden sker over et traditionelt 3 stens åbent ildsted. Køkkenerne er ofte dårligt ventileret og uden skorsten.
Afbrænding af brænde i et åbent tre stens ildsted er en meget uren forbrænding, som udleder store mængder røggasser og sodpartikler.
Tilsammen betyder disse forhold at der i køkkenrummet skabes et meget dårligt indeklima, som udgør en meget stor sundhedsrisiko for de kvinder, der laver maden, samt for deres små børn som de medbringer i køkkenet. Men også for andre som opholder sig i rummet.
Luftvejssygdomme er meget udbredte og en stor del årsagerne til disse sygdomme kan tilskrives det dårlige indeklima som følge af afbrændingen af brænde. Det drejer sig især om sygdomme som lungebetændelse og bronkitis, men også andre sygdomme som tuberkulose, astma og lungekræft kan også tilskrives luftforureningen fra røgen fra ildstederne. Herudover kan kvinder blive ramt af øjensygdomme og luftforureningen kan påvirke forløbet af graviditet og fødsler.
Luftforureningen fra røgen fra de åbne ildsteder i ulande anses for at være en af de største småbørns dræbere, på linie med malaria.

Du kan læse mere om denne sundhedsrisiko her. 

Du kan se video her.

(Kræver Macromedia Flash Player)

Miljøet
Det store behov for brænde fra det voksende antal husholdninger betyder at mange træer og buske fældes eller beskæres kraftigt for at skaffe nyt brænde.
Det har betydet at store områder har mistet deres bevoksning, eller at bevoksningen er blevet meget sparsom.
Dette indebærer meget store miljøproblemer.
Uden bevoksning bliver jorden meget sårbar overfor jorderosion.
Der er ikke længere blade og grene der kan beskytte jorden imod den direkte effekt af regnens kraft imod jorden, det betyder at jordpartikler bliver slået i stykker af regnen og opløst i regnvandet og herefter ført væk med det afstrømmende regnvand. Resultatet er ofte katastrofalt, den frugtbar overjord eroderes væk og der dannes store erosionsgrøfter i landskabet. Landområder mister deres frugtbarhed kan ikke længere dyrkes eller genplantes. Det er især skråninger og bjergsider der er meget sårbare, men også flade landområder kan rammes af jorderosion.
Tabet af bevoksning øger også faren for vinderosion, hvor vinden i tørre perioder kan fjerne den løse overjord fra markerne.
Store dele af Karatu distrikt er ramt af afskovningen og jorderosion er meget ubredt. Det har betydet et væsentlig fald i jordens frugtbarhed og dermed landbrugets produktivitet og vil på sigt udgøre en stor trussel mod mange husholdningers eksistens grundlag.