Du er her > Projektet > Projektets problemstillinger

Projektets problemstillinger

For folk i Karatu Distrikt er der 3 store problemer forbundet med den mde, der i husholdningerne bliver brugt energi til madlavning. Hvor det i de fleste husholdninger sker over et bent ildsted, med tre sten hvorp gryden kan st og brndet skubbes ind imellem stenene.

Denne form for brug af energi er meget ineffektiv og forurener meget, dette er rsagen til de 3 problemer.

Arbejdsbyrde
Brugen af et ineffektivt ildsted krver store mngder af brnde. En typisk husholdning bruger dagligt ca. 13 kg brnde til madlavning og opvarmning af vand. Det er traditionelt kvindernes arbejde at srge for, at der er brnde tilstede samt at bruge dette brnde, da alt omkring husholdningen er kvindernes arbejdsomrde.

Befolkningstilvksten har betydet. At det er blevet vanskeligt at finde brnde tt p landsbyerne hvor folk bor. Kvinderne m derfor sge brnde lngere vk, typisk 4 6 km vk fra hvor de bor.

Brnde indhentning vil derfor typisk for en kvinde indebrer at de hver anden dag m g 4- 6 km ud sanke brnde fra jorden eller skre grene af trer. Der samles p den mde et ls brnde som typisk vejer ca. 24 kg. Dette ls skal herefter bres hjem p ryggen i nogle snore. Dette er hrdt arbejde som typisk tager 4 5 timer hver anden dag. Dette er en stor arbejdsbyrde for kvinderne, som i forvejen har mange andre arbejdsbyrder. Indsamling af brnde tager ogs arbejdskraft, som kunne have vret brugt til mere produktive forml i landbruget.

Mange kvinder ser indsamling af brnde som et af deres strste problemer.

Sundhedsrisiko
Madlavningen foregr som oftest i et primitivt kkken eller den del af huset, hvor opvarmningen af maden sker over et traditionelt 3 stens bent ildsted. Kkkenerne er ofte drligt ventileret og uden skorsten.
Afbrnding af brnde i et bent tre stens ildsted er en meget uren forbrnding, som udleder store mngder rggasser og sodpartikler.
Tilsammen betyder disse forhold at der i kkkenrummet skabes et meget drligt indeklima, som udgr en meget stor sundhedsrisiko for de kvinder, der laver maden, samt for deres sm brn som de medbringer i kkkenet. Men ogs for andre som opholder sig i rummet.
Luftvejssygdomme er meget udbredte og en stor del rsagerne til disse sygdomme kan tilskrives det drlige indeklima som flge af afbrndingen af brnde. Det drejer sig isr om sygdomme som lungebetndelse og bronkitis, men ogs andre sygdomme som tuberkulose, astma og lungekrft kan ogs tilskrives luftforureningen fra rgen fra ildstederne. Herudover kan kvinder blive ramt af jensygdomme og luftforureningen kan pvirke forlbet af graviditet og fdsler.
Luftforureningen fra rgen fra de bne ildsteder i ulande anses for at vre en af de strste smbrns drbere, p linie med malaria.

Du kan lse mere om denne sundhedsrisiko her.

Du kan se video her.

(Kræver Macromedia Flash Player)

Miljet
Det store behov for brnde fra det voksende antal husholdninger betyder at mange trer og buske fldes eller beskres kraftigt for at skaffe nyt brnde.
Det har betydet at store omrder har mistet deres bevoksning, eller at bevoksningen er blevet meget sparsom.
Dette indebrer meget store miljproblemer.
Uden bevoksning bliver jorden meget srbar overfor jorderosion.
Der er ikke lngere blade og grene der kan beskytte jorden imod den direkte effekt af regnens kraft imod jorden, det betyder at jordpartikler bliver slet i stykker af regnen og oplst i regnvandet og herefter frt vk med det afstrmmende regnvand. Resultatet er ofte katastrofalt, den frugtbar overjord eroderes vk og der dannes store erosionsgrfter i landskabet. Landomrder mister deres frugtbarhed kan ikke lngere dyrkes eller genplantes. Det er isr skrninger og bjergsider der er meget srbare, men ogs flade landomrder kan rammes af jorderosion.
Tabet af bevoksning ger ogs faren for vinderosion, hvor vinden i trre perioder kan fjerne den lse overjord fra markerne.
Store dele af Karatu distrikt er ramt af afskovningen og jorderosion er meget ubredt. Det har betydet et vsentlig fald i jordens frugtbarhed og dermed landbrugets produktivitet og vil p sigt udgre en stor trussel mod mange husholdningers eksistens grundlag.